Gæsteværelse og selskabslokale

Gæsteværelse

Gæsteværelse Asmild Eng 19, Viborg (afd. 38 – Asmild Eng) 

Som lejer i Boligselskabet Viborg er det muligt at leje gæsteværelser på Asmild Eng 19, Viborg.

Værelset nr. 1 indeholder 2 enkeltsenge, tekøkken og bad. Værelse nr. 2 indeholder en dobbelt seng og bad.

 

Betingelser :

Rygning er ikke tilladt.

Der må IKKE medbringes husdyr.

Gæsteværelset kan benyttes fra kl. 15 og skal være ryddet senest kl. 12 sidste lejedato. Man skal selv medbringe håndklæder, sengetøj mv.

Må højest benyttes af 2 voksne + evt. et barn under 5. Overholdes dette ikke, opkræves gebyr på kr. 500 via huslejen.

Weekendseng/madras til barn medbringes selv.

(PDF)
Folder

Pris :

Lejepris vær. 1 eller 2  :  kr. 350 pr. nat inkl. rengøring af gulv og toilet. 

Der vil blive pålagt kr. 400 hvis ekstra rengøring kræves.

Lejen opkræves via næstkommende huslejeopkrævning.

 

Ved indbetaling af lejen har lejer accepteret betingelserne for det lejede værelse.

Lejer har det fulde ansvar for inventaret mv.. Såfremt der efter brug er mangler eller ødelagt inventar, vil dette også blive opkrævet via huslejen.

Afbestilling kan ske senest 14 dage før lejedato

 

Nøgle :

Nøglen kan afhentes på Områdekontor Øst,

Odshøjvej 5, den sidste hverdag op til lejeaftalen i åbningstiden:

Mandag til fredag fra kl. 7.30 - 10.00 samt mandag fra kl. 15.00 -  16.00

 

Nøglen skal efter brug afleveres samme sted. Postkasse/ brevsprække kan benyttes.

 

Selskabslokale

Selskabslokale – Asmild Eng 19, Viborg  (Afd. 38 – Asmild Eng)
Inventarliste

Som lejer i Boligselskabet Viborg er det muligt at leje selskabslokalet på Asmild Eng 19, Viborg til egne fester. Der er plads til 40 personer.

 

Betingelser : 

Ved benyttelse af selskabslokalet beder vi lejeren tage hensyn til, at dette er beliggende i et boligområde. Festen skal derfor afvikles til mindst mulig gene for beboerne.

Såfremt der under brugen af selskabslokalet skal spilles musik, må levende musik benyttes eller der kan medbringes egen radio, forstærker, båndspiller eller lignende. Kl. 23.00 skal musikken dæmpes og vinduer og døre holdes lukket.

 

Lokalet kan benyttes første lejedato kl. 8.00 og skal være ryddet og forladt senest kl. 12.00 på sidste lejedato.

Lejer skal selv sørge for oprydning, aftørring af borde + stole, opvask og rengøring i køkken mv. (husk også komfur og køl/frys). 

 

Pris : 

Lejepris : kr. 1.200 inkl. rengøring af gulv og toilet.   

Der vil blive pålagt kr. 700, hvis ekstra rengøring kræves.

Lejen opkræves via førstkommende huslejeopkrævning.

 

Ved indbetaling af lejen har lejer accepteret betingelserne for det lejede lokale.

Lejer har det fulde ansvar for inventaret mv. (se inventarliste)

Efter udlejningen vil der blive foretaget optælling af inventar og service og rengøring af lokalerne vil blive kontrolleret. 

Såfremt der efter brug er mangler, ødelagt service eller inventar vil dette også blive opkrævet via huslejen

 

Afbestilling :

Afbestilling kan ske senest 2 måneder før lejedato.

 

Vedr. parkering: Det er lejers ansvar, at gæster er gjort opmærksom på, at de skal parkere uden for området. Fælleshuset ligger i privat område.

 

Nøgle :

Nøglen kan afhentes på Områdekontor Øst, Odshøjvej 5 den sidste hverdag op til lejeaftalen i åbningstiden:

Mandag til fredag fra kl. 7.30 - 10.00 samt mandag fra kl. 15.00 -  16.00.

 

Nøglen skal efter brug afleveres samme sted. Postkasse/ brevsprække kan benyttes.