Nyttig viden

Hvad skal jeg gøre, når jeg har fået ny bolig?

Boligselskabet fremsender en lejekontrakt til dig samt en anvisning om, 
hvor du kan indbetale det opkrævede beløb. Den originale lejekontrakt skal returneres til os med underskrift, og hvis der står to på lejekontrakten skal begge underskrive. Inden nøgleudleveringen, skal indskud og den første halve eller hele måneds husleje være betalt.

Udlevering af nøgler og indflytningssyn.

Du kan få udleveret nøglerne til din nye senest 14 dage efter overtagelsesdatoen, idet boligen skal istandsættes før indflytningen. Inden indflytning vil du blive inviteret af vores områdekontor, til deltagelse i et indflytningssyn. På indflytningssynet gennemgår vi sammen lejemålet for fejl og mangler.  På indflytningssynet kan du få udleveret nøglerne til boligen, imod fremvisning af lejekontrakt og kvittering for indbetalt indskud, 1. måneds husleje.

Behov for hjælp?


Hvis noget går i stykker i din bolig, så kontakt viceværten eller områdekontoret. Ved akut brug for hjælp uden for åbningstid, kan du kontakte vagttelefonen i det boligselskab, hvor du bor.

Hvis du har brug for at klage 

Forudsætningen for, at det er rart at bo i en almen boligafdeling, er, at uoverensstemmelser og konflikter løses i ro og mag. Men det sker, at en konflikt går i hårdknude, og der er behov for ekstern hjælp og vejledning for at få løst konflikten. I sådanne tilfælde kan det være en god ide at inddrage Beboerklagenævnet.

 

Undgå rotter (Video)

Der er meget, man selv kan gøre for at undgå af få besøg af rotter. Vores ven FUMLE og hans fætter BUMLE viser dig hvordan du kan forebygge:

Se mere her: www.rotteangreb.dk