Mejerigården, etape 2

Boligselskabet Viborg tilbyder nu 16 nye tidsvarende boliger disponeret med optimal kvalitet for øje. 

Her er plads til de grønne planter, et lille fælles arrangement med barnevogne eller siddende gæster. I stueetagen definerer små stedsegrønne bede de private opholds- og indgangszoner i forhold til de fælles 
fordelingsarealer.

Gangarealerne 1. og 2. etage har forskellige bredder, således at beboerne har et bredere areal i tilknytning til den enkelte boligs indgang. Her er plads til de grønne planter, et lille sidde-arrangement eller en barnevogn.

Centralt i alle boligerne ligger et gennemlyst opholds-rum med køkken ind mod gård- miljøet og opholds-zonen ud mod gade-siden. 

Fra det centrale opholdsrum er der adgang til ét værelse i boligerne ud mod Boyesgade og to/tre værelser i boligerne ud mod Sjællandsgade.

I tre-værelses boliger (Type 1) er soveværelset placeret ind mod gårdmiljøet. Endvidere kan der etableres et ekstra værelse, således at det bliver til en 4 rums bolig, uden at der gås på kompromis med indretningen og funktionaliteten i det store opholds-rum.

Alle døre mellem det centrale opholdsrum og de flankerende værelser er skydedøre. Det giver mulighed for også at skabe åben forbindelse, uden at parkerede døropslag ødelægger indretningen.

Værelserne kan i tre-rums-boligerne også indrettes med funktioner, som ønskes i mere åben forbindelse med stuen, så rummene ligger en suite - eksempelvis en spisestue, et arbejdsværelse, et lille bibliotek, eller et legerum. 

Alle døre ind mod det centrale opholdsrum er placeret så de optimerer de interne ganglinjer og sikrer mest muligt ubrudt vægplads til møblering.

Er du interesseret i denne bolig - ring til os på 86 62 18 44 og bliv skrevet op.